Det sker der |
||||||
|
||||||
|
Det er nemt at blive medlem. På VU’s webshop finder du VU Odense under medlemskategorien. Og tilmelder du dig betalingsservice på samme tid slipper du for opringninger senere på året når der skal gentegnes!
Hvorfor blive medlem af VU Odense?Ungdomspolitik er andet og mere end finanslovsforslag og rævekager. I Venstres Ungdom tror vi på, at politik både kan være sjovt og lærerigt på samme tid. Derfor spænder aktiviteterne vidt, fra debatkurser til fester. Politisk indflydelse I VU er det kun dig selv som sætter grænsen for, hvor langt du vil nå og der er masser af indflydelse at hente hvad enten du stiller op til den lokale bestyrelse, bliver medlem af en politikgruppe eller deltager i det årlige landsstævne. VU har også et godt og kritisk forhold til Venstre og den politik vi slår til lyd for ser vi ofte blive til konkrete forslag i folketinget. I VU Odense benytter vi flittigt lokalerne til at invitere ministre, ordførere og lokalpolitikere til diskussion og der er rig lejlighed til, at få svar på det som måtte undre dig.
Kurser og ny viden
En horisont er som bekendt kun en begrænsning i sit udsyn, og den hjælper VU dig gerne af med. Der holdes mange kurser på landsplan hvert år, hvor man blive klogere på indgående emner indenfor politik, samt lære at debattere med alle de retoriske virkemidler. Man kan også få afprøvet sine fordomme f.eks. om kommunalpolitik er så kedeligt som det lyder?
Når man interesserer sig for politik og begynder at involvere sig aktivt i det, åbner man også porten til en stor mænge ny viden om, hvad der sker lige nu, hvad konsekvenserne af et politisk forslag kan blive, og f.eks. hvorfor alle er så ophidsede over efterløn.
Samvær og netværk
Venstres Ungdom er også andet end ren politik, og som alle andre unge, elsker vi en god fest.
I VU Odense afholder vi jævnligt fredagsbarer og temafester i vores lokaler. På landsplan er der store fester til landsstævnet, kurserne og landskonferencen, hvor du får mulighed for at møde VU’ere fra hele Danmark. På den måde ender VU for manges vedkommende med at blive et kæmpe netværk man kan bruge senere i livet.
